SAMMEN OM BELLAHØJ

Page
Menu
News

Sammen om Bellahøj

Denne hjemmeside er til beboere, der vil vide, hvad der sker i Bellahøjhusene, og til samarbejdspartnere, der vil vide mere om det boligsociale projekt. Der ligger flere nyheder på:

https://www.facebook.com/sammenombellahoj

Beboerinddragelse

Sammen om Bellahøj er beboerinddragende og inviterer beboerne med til at få indflydelse på den sociale udvikling i Bellahøjhusene. Kontakt den boligsociale koordinator, hvis du vil være med på sob@sammenombellahoej.dk 

Formål og baggrund

Sammen om Bellahøjs overordnede formål er at skabe tryghed og trivsel for beboerne i boligområdet. Vi samarbejder derfor med  engagerede beboere, de fire boligforeninger, kommunen, frivillige og civilsamfund i et stærkt lokalt forankret samspil med aktivitetstilbud og muligheder for alle aldersgrupper. Nøgleordene er relationer, naboskab, samarbejde, netværk, samskabelse og partnerskaber. 

Det er vores håb, at vi sammen med alle jer, der bor på Bellahøj også kan gøre denne hjemmeside til en vigtig platform og et mødested for beboere, gode ideer og initiativer, så vi sammen kan lave gode aktiviteter og fælles projekter.

Bevilling

Med udgangen af 2019 besluttede Københavns Kommunes Borgerrepræsentation at støtte Sammen om Bellahøj i en ny fireårig periode fra 2020 til og med 2023.

Den første fireårige projektperiode med støtte fra Boligministeriet løb fra 2016 - 2019.

Projekt Sammen om Bellahøj opstod i samarbejdet mellem de fire lokale afdelingsbestyrelser for AKB, fsb, AAB og SAB og Brønshøj Borgercenter i 2015.

Højhusene og beboerne

I Bellahøjhusenes 28 højhuse bor knap 3.000 mennesker. Der er mange børnefamilier og ældre beboere. Ca. 780 er børn op til 18 år. Godt 500 beboere er over 65 år. Godt 1500 af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. 

Sammen om Bellahøj har fokus på de unge, familier, de ældre og den blandede beboersammensætning.

Undermenu

top næste »
Page
Menu
News
Page
Menu
News
VORES BELLAHOOD ...
Lørdag d. 2. marts: Spændende AI workshop for alle:
Hvordan kan du bruge kunstig intelligens?
 kl. 12-15  i Sammen om Bellahøjs lokaler, Frederikssundsvej 123H.

-------------------------------

Krolf hver onsdag kl. 10-12

Kom og spil med, det er sjovt, og alle kan være med. Vi hygger bagefter med kaffe og brød!

Torsdagstræf hver torsdag kl. 10-12

Vi har samtaler om det vigtige i livet, og nogle gang har vi foredrag og underholdning. Følg med på Facebook, Sammenombellahøj

Mød op på Frederikssundsvej 123 H i vores lokaler

Sundhedsplejersken hver fredag kl. 9:30

For alle med små børn, mød sundhedsplejersken og andre nybagte mødre.

 

 

Page
Menu
News
Drevet af CMSimple | Skabelon af CMSimple | Login